23 juni, 2013

Tumblr

Da Kina jo er et meget kontrolleret land, kan jeg desværre ikke bruge blogspot uden en VPN, har jeg ladet mig fortælle. Derfor har jeg nu oprettet en ny blog på Tumblr, som vidst skulle være til fint brug i Kina. Jeg synes I skal give min nye blog et lille kig, og følge den. Det er min nye blog på Tumblr jeg kommer til at skrive på, hvis alt altså går efter planen.

I kan finde min nye blog her: http://missionkina.tumblr.com

Hav en dejlig dag!
xo Rikke

24 maj, 2013

Afrejsedetaljer og Visumansøgning




Så er jeg gået igang med visumansøgningen, som da vidst er en længere process. Kina er et meget sikkert land, og kræver mange prøver, papirer og tests. Så jeg må endnu et smut til lægen og få en lægeerklæring, og få taget nogle flere tests og prøver. Desuden vil de have en masse billeder og andre ting, men det tager jeg kun som en god ting; jeg føler mig mere sikker ved at skulle bo der.

Også har jeg fået et brev med afrejsedeltaljer. Jeg har fået navne og kontaktinformation på mine rejsekammerater, så jeg endelig kan kontakte mine fremtidige bedste venner! Og som i kan se på billedet, har jeg fået bagagebilletter, men også rejseplan. Så nu er jeg nærmest klar til at tage afsted! Har endda allerede skrevet min pakkeliste! Om jeg er desperat efter at tage afsted!? I vil snart høre noget mere fra mig, siden AFS bombardere mig med post og information!
xo Rikke

Kinas Kultur

For en lille uges tid siden modtog jeg en tyk konvolut med en hel masse information om mit værtsland, Kina. Mange ting kommer bag på mig, men mange ting glæder mig, og gør mig spændt. F.eks. må jeg ikke have smykker og make-up på i skolen. Desuden skal jeg vænne mig til at gå i skoleuniform, som oftes i Kina er et sportssæt. Et par af reglerne som AFS CHN sætter for mig, er at jeg ikke må køre nogle motordrevnekøretøjer, ingen stoffer, og ikke noget med at tomle, ingen rygning. Desuden må jeg ikke deltage i politiske møder, af sikkerheds og oplevelses årsager.

Kina har jo verdens største befolkning, ca. 20% af verdens befolkning. Det er blevet svært at brødføde og være så mange mennesker i så et "lille" land, så man lavede en lov i 1978, om at man kun må have ét barn pr. familie. I Kina bor man sammen med hele familien. Onkler, tanter, bedsteforældre etc. Kinesiske familier er mere kontrollerende end danske, og jeg må derfor acceptere mindre frihed. Men det er jo også en del af oplevelsen og kulturforståelsen.

Jeg håber lidt at komme ind i en buddistisk familie, selvom det kun er 100 millioner ud af 1,3 mia.  kinesere der er buddhister. Jeg er meget interesseret i buddhismen, da den er så anderledes fra min religion (Luthersk-evangelistisk). Håber på at kunne få forståelse for en anden religion, end min egen. Religioner skaber nemlig meget kultur, og indeholder ofte mange traditioner. Og specielt de kinesiske traditioner, er noget af det, jeg glæder mig mest til. Fra mit udvekslingsår vil i komme til at høre om:
National Day (En af de to "golden weeks")
Mid-Autum-Day, som er en festival med fejre min sin familie og venner.
Chinese New Year: en kæmpe fest, landet over.
Qing Ming, Labor Day/May Day, Dragon Boat Festival.
Jul og påske må jeg selv sørge for at holde, da de er kristne helligdage. Så kan jeg jo vise min værtsfamilie lidt om min kultur.

Sprog selvstudierne går rigtig godt, og det kinesiske sprog er meget interessant at læse. Det viser meget om deres meget logiske og simple tankegang, men også hvordan de priser hinanden og er taknemmelige, og høflige. Jeg synes også at man kan læse meget historie ud af sproget, og få et par gode historier, da kinesisk er et oldgammelt sprog, ligesom deres kultur.

Nu er det jo også snart tid til den nationale førorientering, hvor jeg kan møde mine rejsekammerater, og blive klædt på til mit livs største oplevelse!

xo Rikke

01 maj, 2013

Det travle liv


Dage til afrejse: 97.
Kommer til at få travlt. Jeg håber godt nok ikke at min mor bliver alt for bekymret, når jeg pludselig ikke har ringet til hende på Skype i et par måneder! Det bliver helt sindssygt både at skulle til et nyt land, en ny kultur, en ny skole, en ny familie, finde nye venner, og ja, finde mig selv. Allerede nu synes jeg at jeg har travlt. Jeg skal op til skriftlige eksamener allerede om 12 dage, har travlt med at forberede mig på mit livs bedste år! Gaverne til min værtsfamilie er kommet på værkstedet nu, og jeg kan næsten ikke vente med at give dem det. Så er der bare lige det, at jeg stadig ikke har fået min værtsfamilie :-(
Mange af de andre er allerede begyndt at få deres værtsfamilier, og nu kan jeg snart ikke vente mere! Sommerfuglene i mave går amok!
xoxo Rikke

22 april, 2013

Tuberkulosetest!

I dag har jeg været på hospitalet og få lavet "tuberkulosetesteeeeen"! Det to sådan ca. 1,5 time og var bare en lang smerte. Helt forfærdeligt. Ej jeg var meget nervøs fordi jeg havde fået at vide at tuberkulosetesten var på den gammeldags måde, hvor man skar et lille snit i armen, og kom tuberkulose i. Men det tog ikke meget mere end ét minut og noget føles som et bistik (det var heldigvis med nål, og uden noget snit i armen!), og jeg var færdig med tuberkulosetesten. På Torsdag skal jeg så ind og have den aflæst (det er derfor jeg har kuglepens steger på armen, for at kunne se hvor tuberkulosen er lagt). Det ser vidst ikke ud til at jeg er i risiko for tuberkulose, so I AM FREE TO GO!



Lidt om tuberkulose: idag er det den mest dræbende infektions sygdom i hele verden. Sygdommen er svær at behandle og smittes let. På billedet nede under kan I se, hvem der er i størst risiko.


08 april, 2013

Førorientering


I går, søndag, sluttede den lokale førorienteringslejr i Nordsjælland. Hold da op jeg synes alligevel at der var mange der skulle afsted. Bare i Nordsjællang var vi 15, men der var to der ikke var der! AFS sender vidst omkring 90 danske elever til USA, så jeg synes nærmest at de allesammen skulle til USA, så der blev der snakket rigtig meget om, da lederene også næsten allesammen havde været i USA.På vejen hen til skolen, hvor orienteringen blev holdt, var jeg virkelig træt og gad egentligt ikke. Jeg havde mange sommerfugle i maven, og alt for mange spørgsmål at stille.

Det startede meget langsomt og kedeligt, med at formanden for AFS i Nordsjælland stod og rablede i hele 2 timer! Så mine sommerfugle forsvandt ikke ligefrem, da der var massere af tid til at hjernen kunne flyve til drømmeland. Efter nogle lange timer stoppede hun endelig, og de satte en Thomas Helmig sang på der nok ville kunne beskrive forældrenes følelser, den var lidt trist, men også sjov og latterlig, så det løsnede op i den anspændte stemning; i får lige lidt af teksten: 

Thomas Helmig - Outsider:
Skriv til mig, min elskede, skriv til mig. Skriv om alle de bjerge du skal bestige. Skriv til mig, min elskede, fra en netcafé, hvor du sidder ved skærmen og er fri. Er det godt, gør det ondt? Er du i hegnet eller lever du sundt? Og strejfer mit ansigt ind imellem dit indre blik? Flyv fra mig, Outsider. Du tog væk for at finde dig selv. Men dit lys skinner alligevel i mit hus. Pas på dig, min elskede, pas på dig. Der er mange kløfter at falde i. Kærlighed, min elskede, kærlighed. Kan binde dig for livet eller sætte dig fri. 
Massagekæde! (Michelle Sands billede)
Da de efter 5 minutter prøvede at få os alle ud og lege dåseskjul, blev jeg lidt i tvivl om mig selv. Det fortsatte kun med sjov og ballade, og efterhånden fandt jeg ud af, at det er helt okay, og hvis at jeg ville lære de andre at kende, måtte jeg nok deltage med hjertet. Lederene var næsten allesammen tidligere udvekslingsstudenter, så jeg måtte jo bare give dem min tillid. Så var det tid for vores forældre at smutte hjem og efterlade os for første gang i AFS's hænder. En lille flok unge ledere omkring de 20 år, skulle holde styr på os de næste 24 timer. Det kunne kun gå galt, haha.Jeg har i hvertfald lært at argumentere. Selvom man skal passe lidt på at støde værtslandet når man er på udveksling. Jeg fik i hvert fald argumenteret for hvorfor det er bedre at slå en gammel dame i hovedet med en gaffel end at slikke asfalten ren. Haha!

Et par af de (svulstige) ledere. (Michelle Sands billede)
Lederene forstod i hvert fald vores situation, og vidste lige hvordan de skulle bryde isen. Til aftensmaden var de nok de mest upassende mennesker jeg har mødt. Alle fik en opgave de skulle gøre under middagen. Nogle var helt utrolig klamme, min sidemand, spiste min mad og jeg selv skulle holde en tale om hvor svulstige, klamme og overvægtige lederene er. Meget grænseoverskridende, men også sjovt.

Endnu mere fis og ballade fortsatte hele aftenen, med både sang og dans, gæt og grimasser, limbo, tillidslege, quiz osv.

Da vi lagde os til at sove ved 02:00 tiden fik vi læst "Spørge Jørgen" som godnat historie, hvilket var passende, da jeg havde 70.000 spørgsmål ligesom Jørgen.
Stille før storm (Michelle Sands billede)
Klokken *** om morgen blev vi vækket med meget høj musik (Heavy metal). Lederene havde klædt sig ud, og så var det ellers bare afsted i nattøj ud på fodboldbanen og lave morgengymnastik. Det var måske meget godt jeg ikke gemte mig på toilettet alligevel, for ellers ville jeg ikke kunne holde til de næste par timer med historier og spørgsmål gennem lederene (tideligere udvekslingsstudenter). Det var meget spændende, men handlede igen meget om dem, der skulle til USA.Til gengæld gennemgik vi de helt basale ting, som årsager til hjemsendelse (Hvis man tomler, overtræder landets love, bliver eller gør gravid, tager nogle stoffer eller fører motordrevne køretøjer), brug af kontaktpersoner, afrejse, gaver til værtsfamilie osv.

Allerede 3 af de 15 (17) fra Nordsjælland har fået deres værtsfamilie, så nu håber jeg at det snart er min tur! Har i hvert fald allerede tjekket postkassen 2 gange siden i går!

xo Rikke


04 april, 2013

Distance




Stipendier!

Det har været en forfærdelig dag idag, selvom min skole er lukket i lang tid pga. politiske problemer. Jeg havde en forfærdelig migræne, og jeg skal på hospitalet i næste måned for at få scannet mit hoved. Der skal bare styr på migrænen for afrejsen! Jeg har været meget stresset mentalt på det sidste, hvilket nok er skyld i den dumme migræne!

Men vejret har været dejligt idag, so jeg har været udenfor og læst op på mine eksamener i maj og juni. Men så ændrede mig dag sig lige pludselig. På en eller anden måde.. Min mor ringede til mig, spurgte mig om jeg ville spise frokost sammen, og at jeg skulle tømme postkassen. Så det gjorde jeg, og deri fandt jeg dette brev fra AFS Alumin Munin.


AFS Alumin Munin har tildelt mig et af deres 7 stipendier. Jeg er så glad!! Det betyder at jeg endelige kan tage af sted. Min mor sagde nemlig, at jeg mindst skulle modtage et stipendium, så kunne vi selv betalte resten. Det er så fedt!

Det er bare så meget for tiden! Jeg skal også ind på hospitalet og have lavet en tuberkulose test, fordi de ringede fra AFS's hovedkontor i Kina, og bad mig få lavet den, da det er en meget farlig og udbredt sygdom i Kina, og jeg skal vide om jeg er i risiko for at få den.

Det sidste jeg vil fortælle om, er at jeg skal på førorienteringslejr i den her weekend. De andre fra Nordsjælland der skal afsted med AFS kommer også. Jeg glæder mig til at møde dem!
Den her orientering er for at forberede os på at komme væk hjemmefra i et helt år, og for at lære at bruge nogle redskaber i de nye situationer. Jeg vil fortælle noget mere når jeg kommer hjem!


xo Rikke

19 februar, 2013

Endnu en mystisk konvelut

Så da jeg kom hjem og tjekkede postkassen, var der en meget tyk konvelut fra AFS. Det var en håndbog for udvekslingsstudenter, et brev og en aftale jeg skulle skrive under på. Jeg var så spændt så jeg læste det HELE med det samme - hvilket bare gjorde mig endnu mere spændt!

Håndbogen fortæller mig at jeg ikke skal få alt for mange forventninger, da det kan ødelægge hele oplevelsen, men det er bare så svært at ikke forvente en masse.
Desuden fortæller håndbogen alle reglerne, hvad jeg må og hvad jeg bør gøre, og så en masse gode idéer som f.eks. at give min værtsfamilie en lille gave. Så nu vil jeg lægge hovedet i blød, og prøvet på at finde på den perfekte gave til dem.
xo Rikke


13 februar, 2013

Interviews

Nu er det en uge siden interviewet med de to søde frivillige fra AFS. De ville lære mig at kende, så de let og perfekt kan finde en værtsfamilie til mig.

Jeg skal allerede have mit næste interview idag. De to frivillige kommer hjem til mig, så de også kan møde min mor, og hun kan få stillet alle de spørgsmål hun vil. Jeg er så spændt, jeg kan mærke af afrejsen nærmer sig! Jeg skal bare lige bestå eksamen, pakke min kuffert og træde om bord på flyet!

xo Rikke

06 februar, 2013

Fond ansøgninger


Så er de næste fondansøgninger sendt! Jeg krydser fingre for at nogle fra Kræftens Bekæmpelse vil støtte "Mission Kina"!