Førorientering

I går, søndag, sluttede den lokale førorienteringslejr i Nordsjælland. Hold da op jeg synes alligevel at der var mange der skulle afsted. Bare i Nordsjællang var vi 15, men der var to der ikke var der! AFS sender vidst omkring 90 danske elever til USA, så jeg synes nærmest at de allesammen skulle til USA, så der blev der snakket rigtig meget om, da lederene også næsten allesammen havde været i USA.På vejen hen til skolen, hvor orienteringen blev holdt, var jeg virkelig træt og gad egentligt ikke. Jeg havde mange sommerfugle i maven, og alt for mange spørgsmål at stille.

Det startede meget langsomt og kedeligt, med at formanden for AFS i Nordsjælland stod og rablede i hele 2 timer! Så mine sommerfugle forsvandt ikke ligefrem, da der var massere af tid til at hjernen kunne flyve til drømmeland. Efter nogle lange timer stoppede hun endelig, og de satte en Thomas Helmig sang på der nok ville kunne beskrive forældrenes følelser, den var lidt trist, men også sjov og latterlig, så det løsnede op i den anspændte stemning; i får lige lidt af teksten: 

Thomas Helmig - Outsider:
Skriv til mig, min elskede, skriv til mig. Skriv om alle de bjerge du skal bestige. Skriv til mig, min elskede, fra en netcafé, hvor du sidder ved skærmen og er fri. Er det godt, gør det ondt? Er du i hegnet eller lever du sundt? Og strejfer mit ansigt ind imellem dit indre blik? Flyv fra mig, Outsider. Du tog væk for at finde dig selv. Men dit lys skinner alligevel i mit hus. Pas på dig, min elskede, pas på dig. Der er mange kløfter at falde i. Kærlighed, min elskede, kærlighed. Kan binde dig for livet eller sætte dig fri. 

Massagekæde! (Michelle Sands billede)

Da de efter 5 minutter prøvede at få os alle ud og lege dåseskjul, blev jeg lidt i tvivl om mig selv. Det fortsatte kun med sjov og ballade, og efterhånden fandt jeg ud af, at det er helt okay, og hvis at jeg ville lære de andre at kende, måtte jeg nok deltage med hjertet. Lederene var næsten allesammen tidligere udvekslingsstudenter, så jeg måtte jo bare give dem min tillid. Så var det tid for vores forældre at smutte hjem og efterlade os for første gang i AFS's hænder. En lille flok unge ledere omkring de 20 år, skulle holde styr på os de næste 24 timer. Det kunne kun gå galt, haha.Jeg har i hvertfald lært at argumentere. Selvom man skal passe lidt på at støde værtslandet når man er på udveksling. Jeg fik i hvert fald argumenteret for hvorfor det er bedre at slå en gammel dame i hovedet med en gaffel end at slikke asfalten ren. Haha!

Et par af de (svulstige) ledere. (Michelle Sands billede)

Lederene forstod i hvert fald vores situation, og vidste lige hvordan de skulle bryde isen. Til aftensmaden var de nok de mest upassende mennesker jeg har mødt. Alle fik en opgave de skulle gøre under middagen. Nogle var helt utrolig klamme, min sidemand, spiste min mad og jeg selv skulle holde en tale om hvor svulstige, klamme og overvægtige lederene er. Meget grænseoverskridende, men også sjovt.

Endnu mere fis og ballade fortsatte hele aftenen, med både sang og dans, gæt og grimasser, limbo, tillidslege, quiz osv.

Da vi lagde os til at sove ved 02:00 tiden fik vi læst "Spørge Jørgen" som godnat historie, hvilket var passende, da jeg havde 70.000 spørgsmål ligesom Jørgen.

Stille før storm (Michelle Sands billede)

Klokken *** om morgen blev vi vækket med meget høj musik (Heavy metal). Lederene havde klædt sig ud, og så var det ellers bare afsted i nattøj ud på fodboldbanen og lave morgengymnastik. Det var måske meget godt jeg ikke gemte mig på toilettet alligevel, for ellers ville jeg ikke kunne holde til de næste par timer med historier og spørgsmål gennem lederene (tideligere udvekslingsstudenter). Det var meget spændende, men handlede igen meget om dem, der skulle til USA.Til gengæld gennemgik vi de helt basale ting, som årsager til hjemsendelse (Hvis man tomler, overtræder landets love, bliver eller gør gravid, tager nogle stoffer eller fører motordrevne køretøjer), brug af kontaktpersoner, afrejse, gaver til værtsfamilie osv.

Allerede 3 af de 15 (17) fra Nordsjælland har fået deres værtsfamilie, så nu håber jeg at det snart er min tur! Har i hvert fald allerede tjekket postkassen 2 gange siden i går!

xo Rikke